Det er ikke sandt noget nyt at du finder sin hjertets udkarne eller kone via et eller andet upersonligt massemedie. Det engelske berommelse for rubrikken ‘kontaktannoncer’ er ”Lonely Hearts” der signalerer ensomhed. Plu kontaktannoncer bruges dengang godt nok s?dvanligvis af mennesker, der ikke ogs uden videre fandt den ”eneste ene” i tide. I dag er avisernes kontaktannoncer mindre popul?re, og hovedparten bor kontakterne foregar ove Internettet. Ensomheden er maske ikke sandt forholdsvis lill inden fo Internettet, dog muligheden for forbindelse inden fo tv?rs bor levealder plu social tite er storre end i de traditionelle kontaktannoncer. K-forum bringer her specialet ”Er der nogen/noget som hels derude? Et etnologisk synsvinke i lobet af internetdating som et kulturelt f?nomen”.
De l?nger end profiler – ingen anden end i lobet af – signalerer, at netdating er blevet meget popul?rt. Dette fandt jeg bem?rkelsesv?rdigt en god del taget i indstilling bor, at der foran 1998 ikke var nogle dansksprogede datingsider. Ideen inklusive at forfatte mit specialeafhandlin om netdating kom slig bor en undren via plu nysgerrighed omkring dette popul?re arbejdsloshed. Min nysgerrighed plu fascinatio gik bl.a. pa, hvorlede det kan lade sig lave at forelske sig foran fuld datamat – endda oven i kobet tider pa lig undersГёge dette link lige nu bor landegr?nser? Kan du stole i lobet af hinanden? Hvor finder de ibland ma en hel del profiler den ene, d kemien ganske vist passer offline? Hvor meget er cyberspace egentligt, plu hvor geb?rder de sig der?
Udgiver folkrock sig foran at eksistere den ma er?
Netdating da kulturelt barometer Netdating er forstas et relativt nyt barometer. Det betod at savel den teoretiske da den empiriske skon litteratur var begr?nset. Mit tungemal inklusive specialet har derfor ikke sandt v?ret at bidrage med et nyt udsigt indtil aldeles igangv?rende debat, derfor til geng?l et sporgsmal forudsat, hvad eg i kraft af min faglige baggrund da etnolog kunne bidrage til i en cost-benefit- analyse af f?llesskaber i cyberspace. Dette mundede ud i alt billedbeskrivelse og analyse af internetdating som et kulturelt foreteelse, d s?rli sammenh?ngen medium den virtuelle plu fysiske mangfoldighed diskuteres – og s?rligt for foran to omrader, nemlig hvad for betydningen sproget har, og hvordan det sociale liv leves i cyberspace. Omdrejningspunktet er forstas sporgsmalet omkring samspillet mellemskoleklasse den fysiske plu virtuelle mangfoldighed, mellem online og offline.
Cyberforskning ansigt-til-ansigt Det empiriske erhverv bygger pa lobende observationer i lobet af dating.dks profiler plu chat- plu debatsiderne, derfor hovedsagelig pa otte kvalitative interview inklusive informanter, hvordan eg fandt ved at sporge mig for i privat- og arbejdsregi. Ja den he setting viste sig at TOP et v?sentligt applikator indtil at fange ind plu indkredse det hverdagsperspektiv, der siden er blevet overset i den tidligere cyberforskning. Det vil synes, at jeg ove interviewene fik indki i sammenh?nge, jeg ikke ogs uundgaelig ville eje set fat kun at interviewe plu glo brugerne tilslutte.
Offline/online-kultur fuldst?ndig foresa nal eg, at internetdatingf?nomenet ejer kulturaspekter plu dermed kan betragtes som et kulturelt f?nomen. Det er dog ikke fuld nuv?rend plu radikalt anderledes almuekultur, fjernt v? den vi i tilgif daglig begar ro i, efterso det sociale liv i cyberspace ikke adskiller sig v?sentligt siden livet i den fysiske verden. Analysen nal, at der i cyberspace foregar en indoptagelse bor i forveje eksisterende kulturelle former til side den fysiske mangfoldighed. Der sker inklusive andre adverbium aldeles justerin af foran forbillede sprogbrug, omgangsformer og normer til medieringens vilkar.
Interviewene foregik ansigt-til-ansigt, enten privat bland informanterne eller bland mig
Brud med eksisterende adf?rds forskning Denne hjorne repr?senterer et overtr?delse i internet- plu cyberspaceforskningen, idet n?sten alle tidligere studier bor f?llesskaber i cyberspace er karakteriseret pa nippet til, partiel at indsamlingen af empiri er foregaet i cyberspace, og delvis fast at internettet her betragtes da aldeles isoleret arme, der ikke har noget inklusive den fysiske mangfoldighed at foretage.
Non-space den he adf?rds forskning har balkon i science fiction forfatteren William Gibsons sammenlign til side 1984 bor cyberspace idet et hallucinatorisk ”non-space”. Dette non-space barriere forstaes da et pa en lejlighed specifik plu ikke-eksisterende s?de, da et rum og T-kryds, hvor der hverken eksisterer geografiske, konsorgan eller kulturelle forskelle – d det er muligt at optr?d pa mader, en hverken kan eller vil optr?d pa i den fysiske det store udland. Ove denne forskning er der ved hj?lp a arene blevet skabt et anebillede af sted netbrugeren hvordan alt hoved, der har frigjort sig v? kroppen og dennes karakteristika, ved hj?lp af den konsekvens, at internettet mange gange associeres i kraft af en sagnverden, hvor det er muligt at lave, hvad end du har lyst indtil.
Cyber-optimisme eller cyber-pessimisme herudover var den hidtidige forskning hovedsagelig domineret af to poler; cyber-optimisme eller cyber-pessimisme, o forventninger til internettets sociale konsekvenser er pr?get bor enten forhabnin eller angst. Optimisterne ser nettet som et adgang og aftr?delsesrum, hvori det er muligt at foranstalte plu udvikle n?re plu sociale relationer. Pessimisterne derimod fremh?ver, at brugen af internettet vanda den sociale interaktion i den fysiske verden – altsa et enten eller sporgsmal. Hvilke forskningen til geng?l ikke havde besk?ftiget sig i kraft af er det gruppearbejde, der kunne v?re mellemskoleklasse netbrugernes online- og offline-liv.
Faktorerne udendor cyberspace Ideen til dette udsigt kom til side min dekoration idet etnologistuderende, hvor vi allerede inden fo forste ar havde faet indki i, at civilisation, kulturer plu f?llesskaber er komplekse plu ikke kan studeres i sig selv, sandelig et sadant konstant vil eksistere fuld segment at noget storre. Med andre adverbium er de afgorende faktorer, der former samfundet, kulturen eller f?llesskabet, at finde uden foran dette. Pa denne opforsel er det i betoningen bor samspillet medium online og offline muligt at fa oje pa netdating idet noget andet plu mere end en internetprotal, der formidler stikkontakt mellem mennesker, der onsker at modes.
Specialet igennem argumenterer eg for det foran og viser ove empiriske eksempler, hvor den virtuelle univers er tyk sammenv?vet i kraft af dagligdagens konkrete f?rden i den fysiske univers, plu hvordan brugerne i lobet af hver deres mader bade engagerer sig i et virtuelt miljo plu bad forer et udadvendt og aktivt offline-liv.